Oliver Hartkopp: Livet i havets rytme

Oliver Hartkopp: Livet i havets rytme

Han lærte at surfe på bølgerne skabt af Oslofærgen. I et land med flere flade kystlinjer end surfspots ventede Oliver Hartkopp ikke på den perfekte bølge — han fandt en. 

Med syv danmarksmesterskaber i bagagen har den danske surfer bygget et liv båret af tålmodighed, instinkt og en urokkelig tro på, at hvis man virkelig vil noget, så finder man en vej.

Vi satte os ned med den danske surfer for at tale om, hvordan det er at vokse op langt fra verdens surfing-mekkaer, hvad havet stadig lærer ham, og hvorfor han stadig jagter den samme følelse, han havde som 13-årig en sommeraften.

MMG: Hvem er Oliver Hartkopp?

Oliver: ”Jeg er Oliver Hartkopp, 29 år gammel, oprindeligt fra Nordsjælland. Jeg flyttede til Klitmøller som 16-årig for at starte på gymnasiet i Thisted og komme tættere på bølgerne. Surfing har været min passion, siden jeg var barn — det har været drivkraften bag næsten alle de beslutninger, jeg har taget. Jeg har formet hele mit liv efter at kunne surfe, og jeg prøver stadig at gøre det til en fuldtidslevevej.”

MMG: Hvordan begyndte din passion for surfing?

Oliver: ”Det startede faktisk med min storebror. Han prøvede at surfe på Lanzarote, da vi var børn, og blev fuldstændig bidt af det. Da vi kom hjem til Ålsgårde, skaffede han sig en våddragt og et board, og fandt ud af, at man godt kunne surfe, hvis vinden lige ramte rigtigt — over 13 meter i sekundet.

Så fandt vi ud af, at Oslo-færgen skabte surfbare bølger hver aften klokken 19:15. Det blev vores daglige rutine — vi vidste præcis, hvornår bølgerne kom.

En sommeraften, da jeg var 12 eller 13 år, fangede jeg en bølge, der ændrede alt. Den gav mig en overvældende følelse — som om jeg med det samme vidste, at det her var noget, jeg skulle gøre resten af mit liv. Det var det øjeblik, der startede det hele. Jeg ville gøre det, min bror gjorde, men det blev hurtigt min egen besættelse.”

MMG: Hvad giver det dig som menneske at være tæt på havet?

Oliver: ”Havet har en slags energi. Det kan være helende, jordnært og ydmygende. Hvis du går derud og tror, du har kontrollen, skal det nok hurtigt minde dig om, hvem der bestemmer. Nogle af mine stærkeste oplevelser har jeg haft ude på vandet. Surfing og havet har formet mig til den, jeg er i dag — jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke ville være den samme uden det. Når jeg er væk fra det — som i en storby — selv bare en uge, bliver jeg en dårligere version af mig selv. Jeg har brug for havet, især det vilde hav. Jeg har brug for det adrenalinkick, det sug. Det er det, der får mig til at føle mig levende.”

MMG: Hvordan er det at være surfer i Danmark?

Oliver: Det kan være virkelig hårdt nogle gange. Tag denne forårsmåned for eksempel — vi havde nærmest ingen surfbare bølger i april. Måske en dag hist og her, og så helt fladt igen. Men jeg er vant til det. Da jeg voksede op i Nordsjælland, gik der nogle gange to eller tre måneder mellem de gode forhold.

Danmark er ikke det ideelle surf-land, men det er også det, der gør det specielt. Når alt går op i en højere enhed — vejret, vinden, sandbankerne — og vi får den ene perfekte dag om året, så er det magisk. Jeg ville ikke ønske at være noget andet sted. Den knaphed gør, at vi sætter meget større pris på de gode dage, end hvis vi boede i Hawaii eller Californien. Der kan man næsten tage det for givet. Her, når det sker, er det det eneste, man vil.

Man dropper alt. Og fordelen er: uanset hvor du rejser hen herfra, så er bølgerne næsten altid bedre. Så du bliver sjældent skuffet. Surfing i Danmark er helt sikkert noget for sig — det kræver dedikation. Især om vinteren. Men det er også det, der gør det spændende.”

I en verden, der ofte definerer, hvad der er muligt ud fra geografi eller tradition, er Oliver Hartkopp et bevis på, at passion altid finder en vej. Selv i et land, der er mere kendt for vindmøller end bølger, har han bygget et liv omkring havet — én færgebølge og én modig beslutning ad gangen. Det handler ikke om perfekte forhold. Det handler om at bevare den barnlige nysgerrighed til at lede efter dem — og nægte at lade omgivelserne diktere dine drømme.