Sebastian og Andreas Jessen: Brødre på og af scenen
Sebastian og Andreas Jessen: Brødre på og af scenen
Sebastian og Andreas er brødre, som begge har valgt at gå den samme vej i livet; en vej som ikke mange vælger, og endnu færre har succes med.
Men det har de. De er begge blevet succesfulde skuespillere. Det, de har til fælles, er, at de begge mere eller mindre tilfældigt endte på den store skærm, da skuespil startede som en hobby i barndommen, før det udviklede sig til en passion. Faktisk er de begge hurtige til at fortælle, hvilke karriereveje de ville have valgt, hvis de ikke var blevet skuespillere.
Vi talte med dem om, hvordan det er at dele scenen, på godt og ondt, med ingen ringere end ens egen bror.
MMG: Kan I starte med at fortælle lidt om, hvem I er og hvad I laver?
Sebastian: Mit navn er Sebastian Jessen. Jeg er skuespiller og debuterede i 1997 i ’Peters Jul’ på det nu lukkede Amager Scenen. Siden da har jeg medvirket i flere danske film og TV-serier.
Andreas: Mit navn er Andreas Jessen. Jeg er 34 år gammel og også skuespiller. Jeg debuterede professionelt som skuespiller i 1997 på Amager Scenen i København. Senere blev jeg uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2016, og siden da har jeg arbejdet fuld tid som skuespiller.
Dette var før de overhovedet overvejede, hvilken karrierevej de skulle følge, og uden at det var skrevet i kortene, med en far som ejendomsmægler og en mor som laborant, at de begge havde prøvet at stå på scenen. Siden da har de begge medvirket i adskillige serier og film, både nationale og internationale. De har endda optrådt i de samme produktioner flere gange, senest i 2020, hvor de spillede brødre over for hinanden.
MMG: Hvad er det bedste ved at have en bror, der laver det samme som dig?
Sebastian: Det bedste ved at dele min passion for skuespil med min bror er, at vi altid forstår hinanden på det område og altid kan sætte os i hinandens sted. Det kan være svært for vores venner uden for branchen helt at forstå vores arbejdssituation og de udfordringer, der følger med, men heldigvis er det ikke tilfældet med min bror. Gudskelov.
Andreas er enig og tilføjer, at for ham er en af de bedste ting ved at have en bror, der laver det samme - at han har en at sparre med, både når arbejdslivet viser sig fra sin gode side og fra den mindre gode side.
Andreas: Der må være en udbredt opfattelse af, at broderskab lig med konkurrence. Jeg føler ærligt talt ikke, at det er tilfældet i mit forhold til Sebastian, især ikke i relation til vores arbejde.
MMG: Hvis I ikke var skuespillere, hvad ville I så være?
Sebastian: Hvis jeg ikke var skuespiller, ville jeg gerne lave noget inden for mad, og helst også vin. Jeg elsker at spise og drikke, og jeg elsker også at lave mad, især når jeg har tid til at fordybe mig i det. Som barn brugte jeg kogebøger som godnatlæsning.
Andreas: Jeg flirtede med ideen om at blive enten arkitekt eller møbeldesigner, før jeg endelig besluttede mig for at gå all-in på skuespillet. Jeg er også overbevist om, at jeg ville være selvstændig på den ene eller anden måde.
MMG: Og til sidst, hvis nogen drømmer om at realisere deres skuespildrømme, hvordan kommer de bedst i gang?
Sebastian: Jeg begyndte at spille skuespil som barn og betragtede det i mange år som min hobby, før jeg besluttede at prøve at leve af det. Jeg er autodidakt og plejer at sige, at jeg har været og stadig er lærling. Jeg har arbejdet med nogle af de største navne herhjemme og har prøvet at absorbere alt som en svamp. På den måde er jeg privilegeret og føler mig ofte heldig over at kunne leve af det, jeg brænder for. Mit korte svar ville være at gøre, som min bror gjorde. Ansøg på landets teaterskole, og kryds alt, hvad du har på din krop. Hvis du kommer ind, skal du bare nyde det og suge al den viden, du kan. Tro på det, giv alt hvad du har, arbejd røven ud af bukserne, og desværre skal man også være lidt heldig.
Andreas: Jeg debuterede som skuespiller som 8-årig, og jeg var derfor heldig at lande i branchen længe før, jeg drømte om at gøre det til min karriere. Derfor er jeg nok ikke den bedste til at besvare det spørgsmål. Mit bedste gæt ville være at finde en højskole eller noget lignende, der underviser i skuespil, for at komme ind og prøve det af i et trygt rum, hvor der er plads til at udforske og lære. Derefter ville Den Danske Scenekunstskole være den naturlige vej at gå. Man kan bestemt også skabe en karriere uden om skolerne, men det er en god måde at få kontakt med branchen på.
