Tobias Sode: Glød Glas Studios rejse
Tobias Sode: Glød Glas Studios rejse
I hjertet af det maleriske Bornholm ligger Glød Glas Studio, et nyt bidrag til øens rige kunstneriske arv. Vi har haft fornøjelsen af at besøge glaspusteriet og møde parret bag, Tobias Sode og Lene Dahl Jacobsen.
Interviewet finder sted i Glød Glas Studios inspirerende omgivelser, hvor Tobias deler sine tanker og erfaringer med os. Vi får et indblik i hans rejse fra Svaneke til Kosta, hvor fascinationen for glas førte ham til en verden af kunsthåndværk, der skulle blive en livslang lidenskab.
MMG: Hej Tobias. Tak for at invitere os indenfor i jeres glaspusteri. Her er jo helt vildt flot. Hvornår var det, I åbnede dørene op for det?
TS: Hej. Tak, vi er også meget glade for endelig at stå her. Det er blevet ligesom vi drømte om. Vi bor jo lige inde ved siden af og har renoveret lokalerne her selv. For to måneder siden (red: juli 2023) kunne vi endelig åbne dørene til Glød Glas Studio, så det er helt nyt.
MMG: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund?
TS: Jeg hedder Tobias Sode og voksede op i Svaneke, hvor jeg også tilbragte mine teenageår. Jeg var ikke særlig god i folkeskolen. Jeg kunne ikke læse og skrive særlig godt, så det gik hurtig op for mig, at jeg i hvert fald ikke skulke være advokat. I syvende klasse kom jeg i den her obligatoriske praktik, hvor jeg endte hos en guldsmed. På det her tidspunkt var jeg overbevist om, at min fremtid var at lave smykker, men efter at have siddet på hug i 14 dage i en lille boks og forsøge mig med at lave smykker, fandt jeg ud af, at det var alt for stillesiddende til mig. Jeg blev simpelthen rastløs.
Det var heldigvis ikke to helt spildte uger. Guldsmedearbejdet åbnede døren til en verden af håndværk og kunst.
TS: Jeg var på efterskole i 10. klasse og her begynder de at spørge ind til, hvad jeg gerne ville være. Jeg var sikker på, at jeg skulle lave noget med mine hænder, og de tænkte straks, at jeg skulle være tømmer. Det var ikke helt de samme tanker jeg havde. Praktikpladsen hos guldsmeden åbnede op for min interesse for håndværk og kunst, men hvad det skulle være, vidste jeg ikke endnu.
MMG: Hvordan kom du så i tanke om glaspusteri?
TS: Min far har altid været interesseret i glas, og det er han sådan set stadig. Han ved alt muligt om gamle glas og glaskunstens historie. Hans passion startede en interesse i mig. Så en dag ringede jeg til ham og sagde, at jeg gerne ville prøve kræfter med glaspustning. Han virkede lidt vævende, men på det her tidspunkt var jeg helt sikker. Om ikke andet var jeg i hvert fald sikker på, at jeg ikke skulle være guldsmed. Min far satte mig derfor i forbindelse med en glaspuster på Bornholm, hvor jeg kunne prøve det. Klip til, at min far og jeg var på vej til Sverige, hvor jeg endte med at blive optaget på en skole, der tilbød netop det.
Tobias blev optaget på Glasskolan i Kosta som 17-årig. Et år før han egentlig måtte, hvis det skulle være efter reglerne. Skolen ændrede Tobias’ liv.
TS: Selvom jeg ikke var gammel nok endnu, kom jeg ind på skolen. Af en eller anden grund forbarmede de sig over mig. Et år efter startede Lene på skolen, og vi blev hurtigt kærester. Det var der drømmen startede. En eller anden dag, ville vi have vores eget glaspusteri. Og her står vi så. Mange år efter, men her står vi.
MMG: Har Bornholm også altid været en del af drømmen?
TS: Det har det faktisk ikke. Det var det i hvert fald ikke dengang. Lene kom fra Norge, vi studerede i Sverige – og efter uddannelsen rejste vi rundt i hele verden for at puste glas. Tilfældighederne – og især huspriserne – gjorde, at vi endte på Bornholm. Men i dag kan vi ikke se os selv andre steder. Vi har vores familie her, der er et helt særlig kreativt fællesskab her på øen, og vi udlever vores drøm her.
MMG: Kan du fortælle mere om den kunstneriske rejse, I har været på sammen?
TS: Da jeg var 6 år gammel, tog min far mig med til Venedig for første gang. Det var det rene glas-mekka, og hele det her miljø med familier, der havde været glaspustere gennem flere generationer, har altid betaget mig. Forestil dig, at du går på de små fortove langs kanalerne. Du kigger ud på vandet, på bygningerne, men du aner ikke, hvad der ligger inde bag ved. Man tror det er et lille hus, men huset fortsætter så langt ind, at det ikke er til at forstå. Inde bagved ligger der både pusteri, sliberi, pakkeri og sådan fortsætter det.
Tobias og Lene har altid været præget af en konstant stræben efter at forfine og udvikle deres håndværk. Det er også især turene til Italien og de italienske håndværkstraditioner, der har inspireret dem til deres egne værker.
TS: Vores kunstneriske rejse har været præget af en konstant stræben efter at forfine og udvikle vores håndværk. Inspireret af italienske teknikker og især Murano-glassets traditioner, har vi arbejdet på at skabe et unikt udtryk, der forener enkelhed med kompleksitet. Vi forsøger også at tænke naturen og lokalområdet ind i vores designs, hvilket giver det en særlig resonans. For nogle af vores vaser har vi for eksempel sand i bunden, som er sand fra Balka (red: Balka strand på Bornholm). Så man får en lille smule af lokalområdet med hjem, når man køber sådan en.
MMG: Det er tydeligt at se, at I har fundet jeres egen stil i jeres glaskunst. Hvordan laver I vaser?
TS: Først starter vi med at trække en tynd stang i farvet glas. Denne stang knækker vi op til mange mindre stænger. Disse små stænger bliver lagt på en plade, i et mønster, hvilket i sidste ende giver mønsteret på vasen. Det er svært at forklare, uden at vise det. Så det er noget man skal se for at forstå.
Tobias og Lene går i gang med at trække en tynd stang for at vise processen. Det hele går meget hurtig, og det er svært ikke at gå i vejen, mens vi prøver at fange det hele på kamera. Tobias og Lene går til gengæld ikke i vejen for hinanden. Det er tydeligt at se, at de ved præcis, hvordan næste skridt ser ud, hvordan de hver især arbejde og tænker.
TS: Der er mange processer i at lave en vase, og det tager lang tid at lave en. Ofte trækker vi stænger i flere dage for at få råmateriale til at lave vaser af. Man er tit et team på to eller flere, hvor et godt samarbejde er helt essentielt for at få det til at gå op i en højere enhed. Man kender hinandens bevægelser i værkstedet og hvordan de forskellige arbejdsgange er. Lene og jeg har været sammen i rigtig mange år, og har arbejdet sammen i flere af dem, hvilket helt sikkert er et plus nu, hvor vi har startet vores eget glaspusteri.
MMG: Du er dybt forankret i Bornholms kunstfællesskab. Hvad betyder det for dig, at du er med til at videreføre kunsthåndværkstraditionen?
TS: Vi har ikke altid været gode på Bornholm til at fortælle, hvad vi kan og hvor stort det kreative miljø er herovre. Det er helt vildt, hvor mange kunsthåndværkere der findes på Bornholm, og de kommer fra alle mulige kreative miljøer. Både designere, kunstnere, kunsthåndværkere og håndværkere. Men heldigvis er der enormt mange nye tiltag og markedsføringen er blevet meget større og stærkere, så vi er blevet meget bedre til at fortælle vores historie.
I 2017 blev Bornholm som det første sted i Europa og det første øsamfund i verden kåret som World Craft Region. Titlen bliver tildelt byer der udmærker sig med sit kunsthåndværk. Det er noget vi kan være ekstremt stolte af.
MMG: Her til sidst, har du så et godt råd til andre, der har berøring med kunsthåndværk?
TS: Følg din passion, bliv ved med at udforske kunstens grænser og hav altid blikket rettet mod fremtiden.
Hvis du vil vide blive klogere på Glød Glas Studio, kan du besøge glaspusteriet her:
Glød Glas studio
